Fotografering FAQ
Skal der ikke være mennesker med på billederne ?
Hvis du spørger os, så absolut nej. I de fleste tilfælde vil det blot komme til at se kunstigt ud, forestil dem et hotel værelse med mennesker inde, men der er ingen bagage ! – det ser unægteligt underligt ud. På samme måde duer det naturligvis heller ikke at tage fotos af et hotelværelse hvor det roder med bagage.
I mange tilfælde arbejder vi med naturligt lys, og lange lukketider på kameraet, dette betyder at mennesker ikke kan sidde stille nok, og at resultatet dermed bliver uskarpt. Endelig, er det vores helt klare opfattelse, at fotos fra hoteller, skal afspejle stedets atmosfære og karakter, og ikke den stil som tilfældige gæster måtte stille op i.
Når dette er sagt, vil det naturligvis altid være dem som kunde der afgør om der skal være mennesker med på billederne, men i givet fald bør det være professionelle modeller.
Hvilken årstid er det bedst at tage billeder ?
Fra foråret og frem til det sene efterår. Det er muligt at få et rigtigt godt resultat fra og med det øjeblik om foråret “hvor alting er sprunget ud”. Dette gælder dog kun udendørs fotos. Indendørs fotos kan tages hele året. Der skal dog helst være periodevis solskin, da dette giver de bedste lysindfald gennem vinduer etc.
Egentlige by-hoteller, har i mange tilfælde ikke grønne områder omkring sig, og her er det ikke nødvendigt med grønne blade på træerne.
En specialitet som vi gør meget i, er billeder i tusmørket, udført korrekt vil de altid blive fulde af stemning og atmosfære. Optagelse af disse billeder er markant mindre sarte overfor vejrliget.
Ugen inden ankomst vil vi overvåge vejrudsigten, og hvis der er en tydelig udsigt til konstant dårligt vejr, vil vi i nogle tilfælde aflyse, og i stedet finde en alternativ dag.
Hvis det viser sig, at vi er meget uheldige, og vejret ikke er med os, vil vi dog yde vores optimale for at billederne stadig bliver brugbare.
Glem dog aldrig muligheden for at overraske, ved at bruge fotos fra vinteren med sne eller julehygge som tema.
Vi er et hotel med erhvervskunder, og der er sjældent “plads” til at tage billeder på hverdage ?
Ikke noget problem, vi arbejder uden problemer også i weekender. Vi er vant til de forskellige arbejdestider der eksisterer i hotelbranchen, og derfor kommer vi gerne forbi på en søndag hvis det skulle vise sig nødvendigt for at få den vigtige “arbejdsro” til at tage lige præcis de unikke billeder af din virksomhed. Prisen ? – ja den er naturligvis uændret, ligegyldigt hvilken dag i uge der er tale om !